Hvad er ateisme:
Ateisme er kropsholdning eller overbevisning om, at der ikke er nogen gud eller højeste væsen. Det benægter også sandheden i al tro eller tro relateret til guddommelige eller overnaturlige væsener eller doktriner baseret på deres eksistens.
Ateismens etymologi kommer fra det græske ἄθεος (ateist), som igen består af præfikset ἄ, der betyder 'uden', og substantivet θεος, der betyder 'gud'. Det er dannet med suffikset -isme, hvilket betyder 'doktrin' eller 'tendens'. Ateisme ville derfor være fraværet af tro på Gud.
Filosofisk tyr tilhængerne af ateisme til forskellige argumenter for at sætte spørgsmålstegn ved Guds eksistens. På den ene side sætter de spørgsmålstegn ved det empiriske bevis for dets eksistens. De påpeger også modsætningerne af Guds almægtige og velvillige natur, da han ifølge dette ikke skulle tillade eksistensen af ondskab og lidelse i verden.
De er også baseret på argumentet fra guddommelige åbenbaringer, som er inkonsekvent og modstridende med hinanden i de forskellige verdensreligioner.
Forskellige positioner af ateisme gør det muligt at skelne mellem forskellige typer. Der er stærk og svag ateisme, teoretisk og praktisk ateisme, kristen ateisme og endda statsfremmet ateisme.
Det mest udbredte symbol på ateisme er en stiliseret "A", oprettet i 2007 af den amerikanske kunstner Diane Reed for International Atheist Alliance. Der er dog mange ateistiske organisationer, og hver har sit eget symbol, så der er ingen universel reference.
Det modsatte af ateisme er teisme, som er troen på en højeste gud, guder eller væsener, der overskrider det jordiske plan. Generelt kanaliseres og dogmatiseres teisme af en bestemt religiøs lære.
Typer af ateisme
Der er forskellige typer ateisme. Nogle benægter kategorisk eksistensen af en gud eller guddommelig enhed; andre overvejer simpelthen ikke deres indflydelse. Ateisme kan også udøves institutionelt fra staten, som vi vil se nedenfor.
Stærk eller positiv ateisme
Han benægter direkte eksistensen af enhver gud eller overnaturlig enhed. For stærk ateisme er der ikke noget som en skabergud eller guder i det kendte univers, da universet altid har eksisteret; derfor behøver den ikke en skaber for at retfærdiggøre sin eksistens.
Svag eller negativ ateisme
Det er en mere fleksibel type ateisme og tættere på agnosticisme, da den ikke kategorisk benægter muligheden for eksistens af guder, men simpelthen ikke tror på dem.
Praktisk eller pragmatisk ateisme
Det benægter ikke Guds eksistens, men udelukker hans indflydelse, når han forklarer naturlige fænomener. Derudover udtrykkes praktisk ateisme i en uinteresse i at stille spørgsmålstegn ved eksistensen af en gud, da det for denne nuværende er et emne, der ikke har nogen relevans i hverdagen.
Teoretisk ateisme
Det er dedikeret til at hæve argumenter, der bekræfter, at guder eller guddomme ikke eksisterer. For teoretisk ateisme er der tilstrækkelige videnskabelige og filosofiske beviser til at validere ikke-eksistensen af en højere eller guddommelig oprindelsesenhed.
Kristen ateisme
Kristen ateisme eller ateisme af kristne værdier benægter Guds eksistens, men praktiserer Jesu lære. I denne forstand tages Jesus ikke som et guddommeligt væsen, men som en reference til de værdier, som mennesker bør udøve i deres daglige liv.
Statlig ateisme
Det er når stater er imod religiøse institutioner eller er direkte ikke-religiøse. Et eksempel var Folkerepublikken Albanien, der blev erklæret en ateistisk stat af diktatoren Enver Hoxha mellem 1967 og 1991.
Se også: Ateist
Forskel mellem ateisme og agnosticisme
Selvom agnosticisme ofte ses som en slags ateisme, er det en anden holdning til eksistensen og naturen af det guddommelige. Agnosticisme bekræfter ikke Guds eksistens, men benægter det heller ikke direkte, da den mener, at denne viden er uden for menneskelig forståelse.
Ateisme er derimod en position, der kategorisk benægter eksistensen af Gud, guderne eller enhver højere enhed, der overskrider det strengt materielle plan.
Se også:
- Agnostiker
- Religion
- Agnosticisme
Ateisme historie
I det antikke Grækenland forsøgte filosoffer som Epicurus eller Diagoras, der er kendt som "den første ateist", at forklare verden ved at bevæge sig væk fra det overnaturlige. Dette gav anledning til atomisme, som antydede, at universet bestod af små partikler kaldet atomer. Denne vision fjernede enhver mulighed for guddommelig indblanding i naturlige fænomener.
I middelalderen blev spørgsmål om fænomeners guddommelige natur tavs af Kirkens stærke indflydelse. Dette ændrede sig i renæssancen, da renæssancens humanisme favoriserede et miljø med debat og refleksion centreret om mennesket og ikke om guddommelighed. Dette banede vejen for konsolidering af en verdslig kultur.
I den moderne tidsalder førte kritik af europæisk kristendom og videnskabelig fremgang til at ateisme fremkom som et begreb. Tænkere som Baruch Spinoza, Mattias Knutzen eller Inmanuel Kant satte åbent spørgsmålstegn ved eksistensen af Gud og skabte nye tankestrømme orienteret mod materialisme.
Disse strømme ville få deres højdepunkt i det 19. og 20. århundrede, og blandt dem skete den marxistiske teori frem, som betragter religion som en opfindelse af eliterne for at undertrykke arbejderklassen.
